Nyheder fra dansk fåreavl

Schmallenberg virus

– et nyopdaget virus hos kvæg, får og geder

​Schmallenberg virus (SBV) har siden efteråret 2011 givet anledning til sygdomsproblemer hos drøvtyggere i det vestlige Europa. Sygdommen blev først konstateret hos kvæg, får og geder i Tyskland, Holland og Belgien. SBV blev påvist hos får og geder ved fødsel af lam/kid med misdannelser og hos kreaturer, der havde diarré, feber samt fald i mælkeydelse.

Efter udelukkelse af flere kendte sygdomme har laboratorieundersøgelser vist, at det drejer sig om etOrthobunyavirus tilhørende en gruppe af vektoroverførte virus. Virus tilhørende samme gruppe er påvist hos drøvtyggere i Asien, Australien, Afrika og Mellemøsten.

Det hidtil ukendte virus blev navngivet ’Schmallenberg virus’ på grund af den tyske lokalitet, hvor man først fandt virus.

På nuværende tidspunkt er viden om sygdommens forløb og betydning begrænset.

Der er pt. ingen restriktioner for samhandel med levende dyr, animalske produkter og avlsmateriale i relation til forekomst af SBV.

Nogle tredjelande har reageret på forekomsten af SBV. Læs mere om eksportrestriktioner her.

Sygdomstegn

Sygdommen har især vist sig ved fødsel af død- eller svagfødte lam/kid/kalve med medfødte misdannelser af hoved/hjerne, rygsøjle og lemmer.

Hos voksne kreaturer er SBV påvist i forbindelse med diarré, feber og nedgang i mælkeydelsen på op til 50 %. Hos malkefår er observeret tilsvarende symptomer som hos malkekvæg. Sygdomsperioden hos voksne dyr varer ca. en uge.

Det vides ikke, hvor stor en del af dyrene, der gennemløber infektionen uden at vise symptomer.

Inkubationsperioden menes at være kort, få dage.

Der er udviklet laboratorietests i Tyskland til påvisning af virus. I Danmark kan undersøgelsen udføres på DTU-Veterinærinstituttet. Der er nu udviklet en test til rutinemæssig påvisning af antistoffer mod SBV.

Læs her om Undersøgelser i Danmark

Smitte og smittespredning

Alt tyder indtil nu på, at SBV overføres med insekter, der bider dyrene. SBV menes at blive spredt med mitter og myg, hvilket betyder, at

 

 

 

smittespredningen i vinterperioden forventes at være begrænset.

Påvisning af SBV i dødfødte og nyfødte dyr med misdannelser tyder på, at virus overføres fra moderdyret til fosteret under drægtigheden.

Der er endvidere mistanke om, at SBV kan smitte mellem kreaturer, når dyrene er akut syge.

Ifølge en nyligt udarbejdet risikovurdering (foretaget af European Centre for Disease prevention and Control, ECDC) er det usandsynligt, at SBV kan forårsage sygdom hos mennesker, men det kan ikke udelukkes fuldstændigt på nuværende tidspunkt.

Nye undersøgelser i Tyskland og Nederlandene bekræfter, at smitte med SBV til mennesker ikke er sandsynlig.

Forebyggelse og behandling

På nuværende tidspunkt findes der ingen godkendte vacciner mod sygdommen. Der er ingen specifik behandling imod virusinfektionen.

Forekomst

Opdagelsen af SBV blev først gjort i efteråret 2011 i Tyskland. Siden er virus også påvist i besætninger i Nederlandene, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Luxembourg, Italien og Spanien.

I Danmark er SBV indtil nu udelukkende påvist i mitter. Insekterne blev indsamlet i oktober 2011 som led i kortlægning af insekter, der kan sprede sygdomme.

Der er indtil nu ikke påvist SBV i danske husdyr.

Kilde Fødevarestyrelsen den 5. maj 2012

 

Schmallenberg i Danmark

 

En misdannet og dødfødt kalv fra Fyn er som det første danske husdyr blevet testet positiv for Schmallenberg virus. Det er DTU Veterinærinstituttet, der har undersøgt kalven for det nye virus, der spredte sig i Europa i sommeren og efteråret 2011. Tidligere er der fundet antistoffer mod Schmallenberg i danske kreaturer.

Sygdommen viser sig ved misdannelser af hoved, rygsøjle og lemmer hos dødfødte eller svagfødte lam, gedekid og kalve. Hos voksne kreaturer er sygdommen i udlandet påvist i forbindelse med diarré, feber og nedgang i mælkeydelsen. Virus forårsager langt fra altid sygdom hos inficerede dyr.

Verdensdyresundhedsorganisationen OIE har konkluderet, at Schmallenberg virus ikke har eller vil få større konsekvenser for landbruget, at det ikke skal være en anmeldepligtig sygdom, og at det ikke kan begrunde importrestriktioner.

Schmallenberg virus forårsager desuden ikke sygdom hos mennesker.

Kontakt

 

​Birgit Hendriksen, tlf. 72 27 65 16

Kilde Fødevarestyrelsen den 10. juni 2012