Entreprenørafgræsning

På baggrund af miljørestriktioner i forbindelse med brug af pesticider og de gode resultater, der er opnået med Shropshirefår som renholdere af grankulturer og naturarealer, er ønsket om at benytte får til afgræsning vokset.

Det er dog ikke alle, der selv ønsker at være fåreholdere. De ønsker kun at benytte fårene i de perioder, hvor der er arbejde, der skal udføres. Her kan entreprenørafgræsning være en god løsning.

Praktiske forhold om entreprenørafgræsning kan læses i Shropshirenyt  nr. 3, 2002 eller ved henvendelse til Dansk Shropshire.

Er du entreprenørafgræsser, eller kunne du tænke dig at blive det, hører vi gerne fra dig, hvis du vil optages i dette kartotek.

Husk at oplyse sundhedsstatus, både med hensyn til maedi og scrapie. Nogle steder kunne det måske være aktuelt med samgræsning.